Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 31. maj 2017

Lisbeths Høneballehave


Mandag morgen måtte jeg tidligt op. Jeg skulle hente Helle (Blomsterhatten) og Lone Henriksen ved Kolding syd, og SÅ skulle vi, ENDELIG, efter 4 års fravær, til Samsø og gense Bent og Lisbeths vidunderlige Høneballehave. Første gang jeg var der, var det roserne der blomstrede om kap med stauderne, denne gang var det Rhododendron og Azalea, der sammen med forårsblomstrende træer, buske og tidlige stauder, som især Lupiner, var hovedaktører. 

På billedet herover, skal du lægge mærke til den helt mørke Rhododendron midt i billedet. En helt usædvanlig farve, som jeg ikke kan mindes, at have set før. Den får et flot samspil i denne gruppe, især fordi farven bliver gengivet i de mørke Alunrod (Heuchera) i bedets kant. 

......Egentlig var planen, at vi skulle have været til Samsø i lørdags, hvor Lisbeth havde inviteret til blogtræf. Desværre faldt det sammen med Helles svigerdatters fødselsdag, så vi måtte melde afbud. Heldigvis sagde Lisbeth, at vi kunne komme mandag istedet, oven i købet samme dag som der kom en bilfuld mere fra Sjælland/øst Fyn, så der blev blogtræf alligevel, selvom det nok var i lidt mindre skala.

Jeg åndede lettet op over, at det alligevel blev til noget, for jeg havde sådan glædet mig, så det var bare dejligt. 


Snakken gik lystigt lige fra starten af. 
Her står Bent med ryggen til, og taler med Linda fra Casa Rosen, som sidder på bænken.
Bagved i den grå jakke, står Gerd fra Sjælland, hun har en instagramprofil. I midten skimtes Lisbeth/Fru Høneballe. Til højre er det Mette fra Haven i nr. 16. 





Bent på hjemmebane, Linda (Casa Rosen), Gerd (instagram), Mette (Haven i nr. 16).





Til venstre Lisbeth Høneballe. Til højre Helle Blomsterhatten, som er den bedste veninde der findes.


Til venstre: Lone Henriksen (aktiv på facebook og har en dejlig rækkehushave i Kolding), taler med Lisbeth. Til højre er det Linda og Gerd. 



Der var HELT VILDT mange knopper i denne, lyseblå klematis. Jeg fik ikke fat i navnet. 


Syren Beauty of Moscow i forgrunden. 



Et læhegn rundt om terrassen blev nedlagt, men her boede en gammel gr. 3 klematis, som så fik brug for støtte. Så byggede Bent dette fritstående espalier, som jeg vil kalde en nyfortolkning af et vægespalier. En super flot løsning. Det ser vildt godt ud. 


Jeg elsker krogede træer og ville ønske der var meget mere af det, i min egen have. Det er der overhovedet ikke, men til gengæld nyder jeg det måske ekstra, når jeg ser det i andres haver. 


Fantastisk pink Rhododendron, som jeg glemte at få navnet på. 


Stik lige næsen ned i denne her! NØJ, hvor den dufter. Men man kunne faktisk dufte den på flere meters afstand. Bedre end selv den bedste parfume, den var virkelig delikat. 




Rhododendron med brogede blade har også noget at byde på, når den ikke er i blomst. 


Hegn imod rådyr.


Samme Rhododendron som billedet lige ovenfor også. Den har en vidunderlig farve. Lige noget for mig:-) 




Rundt omkring i haven, var der flere forskellige vandposter. Jeg tænkte, at det må være for dyrt, at få en vvs'er til, at lave alle dem..... det må jeg vist hellere lige forhøre mig lidt om, for hvis der findes noget havearbejde, som jeg bare ikke synes er sjovt, så er det altså alt det slæb med tunge vandkander og lange, tunge vandslanger, som knækker alle de stauder, den kommer for tæt på, undervejs. 


Når man først har stiftet bekendtskab med Azalea Luthea én gang, så glemmer man den ikke så let igen. Der findes gangske enkelt ikke en mere fantastisk duft. Den dufter nærmest på flere kilometers afstand, men helt uden, på nogen måde, at blive kvalm. Den er virkelig noget helt særligt. 


Et paradisæbletræ, som bare er fuldstændig dækket af blomster og sidenhen små, dekorative bær/miniæbler. 


Suk, det ser da bare SÅ drømmedejligt ud:-) Det her, det er da bare picture perfect. Wauh. 

Jeg er vild med den dybde Lisbeth og Bent har i haven, når man følger de snoede stier. Det giver en helt fantastisk stemning. 


Pga. de mange, snoede stier, er haven en fantastisk gå-tur-have, og der er så billed skønt, uanset til hvilken side, man drejer sig. 


Bare smukt.....



Perlebusk The Bride, som har stået på min ønskeliste i 100 år og en madpakke.


En fortryllende smuk Azalea. Jeg ved hvad jeg skal have fat i...... Rhododendronhaven i Tørring. Jeg er i akut Azalea mangel...... Tror faktisk næsten det kan være livstruende!!!
Hvad hedder denne skønhed Lisbeth? 




Se lige denne Hosta. Det er sørme godt nok noget af en basse. Og sikke et farvespil. 


Når man sidder i gyngesofaen, under en portal med klematis, har man dette fine view ud over en stor del af haven. Samtidig kan man nyde den lille havedam. Desværre fortalte Lisbeth, at fuglene vil sidde i portalen og skide ned i gyngesofaen, så den var på vej ud. Jeg foreslog noget transparent tag, for at løse problemet..... 



Sød Rosen-skovmærke, som jeg var så heldig, at få en bid med hjem af. Tusind tak for planter Lisbeth. Jeg har sikkert også noget du kan bruge, når du kommer forbi min have engang. 


Azalea Soir de Paris, blev noteret til ønskelisten.



Alle steder var der vandposter, så der er aldrig langt, når noget skal vandes. 
Jeg fik spurgt Bent, og ganske rigtigt, så var det en hjemmelavet løsning. 
Der er gravet en sort PEL haveslange ned under jorden.  Man kan købe en rulle 25 mm. med 100 meter for i omegnen af 5-600 kroner hos P. Lindberg. 
Når haven bliver vinterklargjort, bliver der pustet luft ind i haveslangen med en kompressor, så der ikke ligger vand i slangen i løbet af vinteren. På den måde undgår man, at risikere den frostsprænger. 


Clematis Alpina Album (Plena), tror jeg nok denne skønhed hedder. 



Uhm, guf for både øjne og næse.


Hvid syren Victor et eller andet. Høj, fantastisk smuk syren, som jeg tror er Andenken an Ludwig Spät, og bag den et Gudesmukt paradisæbletræ, som har været blæst omkuld i en storm, sådan den kun hang fast i barken nærmest, da roden var væltet, men som har været bundet op i nogle år. Nu stortrives den heldigvis igen, så ingen kan se hvad den har været igennem. Den var bestemt værd, at kæmpe for.  


Japansk Røn. Sorbus Dodong. 
Der er laaaang vej igen, for min lille pind af et træ, selvom det er cirka 5 år siden jeg købte det. 




Azalea Irene Coster kom også på ønskesedlen. 


Til højre vil jeg tro, det er en af dem man kalder for en diamant azalea, der lyser op. 


Vortemælk Euphorbia, med mørke blomster/blade. Den var jeg så heldig, at få et stykke med hjem af. Den glæder jeg mig til, at den bliver lige så stor. Den skal selvfølgelig placeres i parykbusk-bedet. Indtil da har jeg pottet den op, så den kan blive stor nok, til at klare sig i bedet. Tusind tak for den også. En vortemælk i den farve, er jeg aldrig stødt på før.  


Her blev jeg forelsket til op over begge ører i en Slangeurt med cirka dobbelt så tykke kvaster, som min slangeurt der hjemme har. Det lykkedes efter lidt besvær, at få en lille bid med hjem, uden Lisbeth gjorde alt for meget skade på sin egen plante, som vist ikke var så gammel. Jeg håber som sagt jeg har noget jeg kan gøre gengæld med, når vi ses her hos mig engang. 


Det orange i midten af billedet, er en anden type, af vortemælk. 


Mange forskellige lupiner lyser op i flotte farver.
Hjemme igen har jeg lige priklet lupiner op, samtidig med, at jeg havde alle disse flotte lupiner på nethinden. Tænker jeg sikkert fik et ret drømmende blik i øjnene.


En vidunderlig smuk Akeleje. Den må du gerne tage frø af til mig Lisbeth, hvis du kan huske det. 


Endnu en smuk Akeleje. Der er jo uendelig variation i former og farver. Men der findes kun smukke:-) 
I baggrunden store, lovende knopper i Sværd Iris/Iris Germanica. Det er nogle af de mest imponerende blomster, der findes. 


Nogle gange er det de underligste ting man bliver inspireret af, og her er det måske nok lidt utraditionelt....... men inspireret, det blev jeg. Så jeg må prøve at se, om jeg kan gøre Bent kunsten efter på et tidspunkt. I tørre somre bliver jeg helt ødelagt af, at pukle rundt, så mit nuværende system holder i hvert fald ikke i længden. 

Vi var på Samsø næsten hele dagen. Undervejs blev vi beværtet med lækre sprøde boller - ja, nærmest hjemmelavede rundstykker.... te/kaffe/sodavand og sidenhen også med lækker lagkage. 
Tusind tak for jeres store gæstfrihed og hyggelige facon. Tak for små plantebabyer, dem bliver jeg rigtig glad for. Jeg vil sende jer en kærlig tanke hver gang de blomstrer, ligesom jeg i forvejen gør det med min mørke storkenæb, som jeg fik sidst jeg var hos jer. 

Hen på eftermiddagen kørte Linda, Gert og Mette til færgen, mens Lisbeth tog med os jyder ud til Cecil og hendes permahave. Det vil jeg fortælle om en anden dag, for det er en helt anden historie, og meget spændende........

Tusind tak for en rigtig dejlig dag og tak for dejligt selskab til jer alle sammen.

....... Og jeg tager mig som sædvanligt af de længste indlæg -ha ha...... begrænsningens kunst!!!  

fredag den 26. maj 2017

Hurra Hurra




Et lidt utraditionelt indlæg, nok mest til dem der kender mig lidt. 

Jeg har simpelthen bare så meget at juble over for tiden, så overskriften kan ikke dække det bedre. 
Der sker så meget her, så derfor har jeg heller ikke fået blogget så meget i et godt stykke tid. 


Det Japanske kirsebærtræ, er noget af det allerbedste ved min have. Det er en af de meget få træer, der var her da vi kom for 7½ år siden. Ud over nogle få træer, var der kun græs, foruden en enkelt meget stor terrasse, som var hegnet ind, (hvilket jeg virkelig ikke forstod), med samme rækværk, som der var rundt i havens skel. GRIMT! 
Hver gang kirsebærtræet blomstrer, bliver det fotograferet indtil flere gange dagligt. Til efteråret får træet fantastisk gult løv, som jeg nyder næsten lige så meget, som når det blomstrer. 
Imens kirsebærtræet blomstrer, har den del af haven en helt særlig, fortættet og meget romantisk stemning. 
Når kirsebærtræet er ved, at være forbi sit højdepunkt, begynder den store klematis på min østvendte mur. Det er Clematis Montana "Rubens", som måske er Danmarks mest almindelige klematis. Men den dækker stort set hele muren, som er 9 meter bred, så den er meget imponerende, selvom den ikke er en specielt spændende sort. 


Det er blevet en tradition, at pigerne skal fotograferes, når klematissen blomstrer. Her er klematissen faktisk ikke så meget sprunget ud endnu. Lige nu er den derimod fantastisk, så jeg tror jeg vil forsøge, at overbevise dem om, at vi skal tage billedet igen i morgen. 


Jeg har fået nye havemøbler...... Også et nyt bord, men det er stadig i papkassen, 
indtil vi er færdige med vores projekt, som jeg vender tilbage til. 


Der er også kommet nye havemøbler på grusterrassen. Bedene omkring grusterrassen er holdt i blåt og hvidt. 


Men det forklarer jo ikke hvorfor jeg har haft så travlt.....


Vi har nemlig også holdt fest


Min ældste datter Camilla blev konfirmeret den 7. maj.





Camilla er en hestepige, (det er alle mine piger, hvilket de ikke har fra fremmede), og meget af fritiden går med, at gå til ridning og hjælpe hos en af vores naboer, som har store arbejdsheste. Der lærer de store piger meget om hestens røgt og pleje, ligesom de er med til at spænde for, køre til julearrangementer, optog med kanonvogn til 6. julifest i Fredericia og på Dybbøl banke, dyrskue, DM i tømmertræk osv. osv. Der er fulgt rigtig mange gode oplevelser med. Så da vores nabo, Gitte, spurgte om hun måtte tilbyde Camilla, at blive kørt hjem i hestevogn, sagde jeg selvfølgelig ja. 


Inden festen havde jeg travlt med, at digte sange, 


og finde på -og lave sangskjulere. 
Desuden skrev jeg en tale til hende også.



Ud over konfirmation, har begge de store piger også fødselsdag her i maj, så vi har også haft gæster i den forbindelse. 

Jeg er ikke længere ked af, at se mig selv på billeder, og har derfor heller ikke noget problem med, at vise billeder her på bloggen eller på facebook.


Som de der kender mig, sikkert ikke har kunnet undgå at ligge mærke til, er der nemlig i den grad sket noget med vægten. Den er blevet hele 45 kg lettere i løbet af de sidste år. De 28 kg. er smidt siden sommerferien sidste år. Metoden er en app på telefonen, der hedder "My fitness pal," og så spiser jeg cirka hver anden time, så jeg holder forbrændingen igang. Det er nemt. Jeg får chokolade dagligt, og is, kage, rundstykker eller lignende på ugentlig basis, så det er ikke svært, heller ikke at have et socialt liv. Tvært imod er jeg sluppet af med dårlig samvittighed og bør/burde (ikke). Der er ikke længere noget der er forbudt. Derimod er de negative følelser erstattet med ren nydelse, når jeg får noget lækkert, som jeg har "råd til". 
Jeg er under 80 kg nu, men der mangler stadig 13 kg, før jeg er i mål. Appen forventer jeg at bruge de næste par år eller mere. 


Isabella har været hjemme det meste af sidste uge, fordi hun har fået fjernet polypper. I den forbindelse "hjalp" vi lige en af vores naboer, med at sætte nogle kvier ud på fold. 
Operationen og dagene bagefter gik, heldigvis, meget nemmere, end jeg havde regnet med. Og istedet for, at tørre hendes næse hundredevis af gange om dagen, har jeg kun haft brug for, at tørre hendes næse 3-4 gange den sidste uges tid. 


Jeg har været på plantemarked til Gram Slots hus- og havemesse. Der købte jeg blandt andet den hvide Trillium, der ses nederst til venstre, og min første Paris, som er en trilliimlignende staude, men med 4 af alting, istedet for 3. 


Og så er vi endelig begyndt på mit drømmeprojekt. 


Jeg satte faktisk stolpespyd allerede i februar, med det håb, at vi kunne påbegynde projektet, inden konfirmationen. Men efter vi er kommet i gang, er det gået vildt stærkt, så det gør overhovedet ingenting. 


I dag ser det således ud. 


Regnvandstønden er blevet slebet ned, og er kommet lidt højere op, så min nye zinkkande kan stå under den. Bag regnvandstønden plejer der, at gro en bøgehæk. Den blev genbrugt andre steder i haven, da jeg flyttede den i efteråret. Nu vil jeg have et lille espalier op istedet.


Jeg stod for, at stå oppe på stigen og skrue spærene oppe i kip. Det var ikke lige fedt hele tiden, men der var et fantastisk overblik ud over den del af haven, der ligger på denne side af huset. 



Læg mærke til klematissen. 

I baggrunden ses et solsejl, som jeg hængte op i dag, fordi Simone og Isabella legede med Schleiss heste i bagende sol på terrassen. 


Jacob holdt sig til jorden, men tog sig af rundsaven. 


Kig godt efter, så kan du se min nye pavillion/lysthus i baggrunden. 



Midten af taget skulle vistnok være lige over midten af den runde terrasse..... Det passer i hvert fald nogenlunde, kan Jacob konstatere her. 


Set fra drivhuset. 


 Så der er gang i rigtig mange ting her og langt det meste er bare SÅ godt. 

Nu går jeg og glæder mig til på mandag, hvor jeg skal til Samsø.