Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 4. februar 2018

Lidt royal har man vel altid lov at være?


I sommer besøgte Helle "Blomsterhatten" og jeg, min lillebror og min svigerinde på Sjælland, i forbindelse med CPH Garden. De bor i Gentofte, så en formiddag var vi ovre i Bernstorff slotspark, som er en hundepark, og gå tur med deres to hunde.  


I forbindelse med Bernstorff slot, ligger Dronning Louises tehus og smukke rosenhave i renæssancestil. 


Dét ville jeg gerne se og opleve..... 
Forstår I hvorfor? 


Det var en fantastisk pergola, for roserne var i den grad på deres højeste. 


Der var tænkt på fokuspunkter, for enden af sigtelinjer, som der sig hør og bør. 


En vidunderlig rose og huset har præcis den charme, som jeg altid falder for, ved den type huse. 


Der er struktur og orden i tingene, men en overdådighed af blomster i kontrast, som bløder indtrykket op. 


Picture perfekt. 
Nærmest som et postkort, hvis jeg må sige det selv? 

Billedet blev så fint rammet ind, fordi jeg stod under pergolaen. 


Opstammede roser inde i bedene, giver god plads til blomsterne nede under.
Jeg fik lyst til, at satse meget mere på opstammede roser, da jeg ellers ikke har plads til flere roser i min have mere. Og flere roser har jeg jo stadig meget lyst til. 



Urnen står i havens centrum. 



Roserne var bundet ned til nogle jernstativer, som var formet som paraplyer. 

Når man binder roser ned på den måde, så man tvinger grenene ned, får roserne flere blomster, fordi det enzym, der ellers sidder øverst i grenen, nu løber op til det øverste punkt på grenen, som nu ikke længere sidder i spidsen, ude for enden, men hele vejen ned af grenen. Således danner alle de sovende øjne blomstrende stilke, istedet for sidegrene, der kun bærer blade. 


Jeg ville også gerne have buksbomhække, rundt om flere af mine bede, eller som kupler rundt omkring i bedene, for at skabe struktur, kontraster og noget vintergrønt. Men stort set alle...... (måske alle?), mine buksbom, har fået svamp. Buksbomkvistdød, eller buksbomkvisttørre. 


I Dronning Louises tehave, er bedene dækket af ensartede bunde i hvert bed. Primært storkenæb og Helliotrop. 

I min have foretrækker jeg flere staudevarianter i stedet for. Dog 



Flot detaljer med piksten langs huset. Præcis det samme, som jeg rådede min veninde til for flere år siden. De bor sjovt nok i et hus, der næsten er mage til. 


Senere på dagen åbnede CPH Garden så...... og hvem holder så her?


Det gjorde Kronprinsessen selvfølgelig. 


Så hende fik jeg også lige set. 

Og foruden det bød dagen og ugen på utallige oplevelser, som jeg er 100 år bagefter, med at dele med jer. 

søndag den 31. december 2017

Sikke et hul!!!


I sommerferien, var familien og jeg på ferie på Mors.
Det kom der mange have- og blomster relaterede billeder ud af, som jeg tog til bloggen.  
Så I har i den grad noget til gode! 


Det vil jeg forsøge at rode bod på, i løbet af de kolde vintermåneder, hvor det meste havearbejde jo er armchair-gardening. 


Jeg var også på Mors sidste sommer, men kun for en meget kort bemærkning, fordi der var blogtræf i Tante Grøns vidunderlige have. Denne gang var jeg på Mors en hel uge.

Sidste år, var der også en hel busfuld haveinteresserede, på besøg hos tanten, ud over os havebloggere. Da vi kørte hjem, var vi inde på en grillbar, hvor vi spiste aftensmad. Dér mødte vi tilfældigvis en dame med haveselskabets grønne vest på. Vi kunne se, at hun var en af dem fra bussen. Vi var åbenbart landet i den pågældende havekreds' hjemegn. Damen fortalte, at de ud over Tante Grøns have, også havde set "Haven i hullet". Den havde jeg hørt nævnt en gang tidligere, og nu blev hun jo så spurgt ud til hvordan haven var. 
Haven i hullet havde været endnu smukkere og mere spændende, end Tante Grøns have. Meget store ord, synes jeg! Det lød fantastisk. Jeg var jo meget overvældet over Tante Grøns have. 


Så nu vi var heroppe, kontaktede jeg selvfølgelig ejerne, og spurgte om jeg måtte kigge forbi, sammen med mine piger. Jacob nød der var alene tid til ham imens. 


Haven er meget gennemarbejdet, både med planter og byggematerialer. 


Haven er inddelt i rum, men på en helt anden måde, end det jeg selv har gjort. Her flyder rummene ligesom lidt mere over i hinanden flere steder, men man oplever stadig rummene forskelligt. 


Enkelte steder er der dog hække, som definerer rummene mere markant. 



De har en vildt lækker udestue/vinterhave, som jeg godt gad tage med hjem i min kuffert. 



Et midtpunkt i det største haverum. 


Der er gjort rigtig meget ud af havens bede og belægninger. 


Lige noget for en pige i prinsessealderen, tænker jeg, så ønskebrønden her blev gennem-fotograferet. 




Der var smæk på farverne i de tætpakkede bede. 



Et smukt jernskib, som mindede mig om de avisskibe, som Peter Pedal kan folde. I Nykøbing Mors havde de et skib mage til, bare i en større udgave. 



Haven er ikke kun til pynt, men er i høj grad en have, der bærer præg af, at den flittigt bliver brugt. 
I baggrunden ses fx. en bålplads, som der er plads til MANGE rundt om. 



Den sødeste lille bæk. Gid jeg havde pladsen. 


I baggrunden er der højbede til køkkenhave og til stiklinger. 


Tænk at kunne ro ud blandt alle disse nøkkeroser, når de blomstrer. 


Legehus. Her prøver Simone og Isabella, at klatre op af et klatretov med knuder på. 


Der var også en FED svævebane, som gik hele vejen tværs over haven og et af vandhullerne. Jeg havde desværre hvide sommerbukser på, og der var meget vådt, så selvom det fristede mit indre legebarn, så lod jeg alligevel være. 


Der var også almindelige gynger og en vippe. 

Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtig godt nytår. 

Jeg håber I kommer til at høre lidt mere til mig i det nye år.